Jeg elsker livet og nyder det hvert eneste dag!

At være livsnyder handler ikke kun om at nyde livets små glæder, men også om at være taknemmelig for det, man har, og tage ansvar for sin egen lykke. Jeg tror på, at vi alle har en indre styrke, som vi kan vække til live og bruge til at skabe det liv, vi elsker. Som kvinde er det vigtigt at huske på, at vores velbefindende ikke kun påvirker os selv, men også dem omkring os. Derfor er det vigtigt at passe på sig selv og give sig selv den omsorg, man fortjener.

Livsnyder og fortid

Mit navn er Fransisca, og jeg er en vaskeægte livsnyder. Jeg bestræber mig på at leve i nuet hver dag og se det positive i alt og alle omkring mig. Men sådan har det ikke altid været. Jeg var ikke lykkelig i mit liv fra 20’erne og opad. Som 41 årig med 3 teenagere forlod jeg alt det jeg kendte og var vant til. Jeg havde været alene om opdragelse, planlægning, beslutninger og alt andet der følger med i en familie. Det var jeg så fra min første søn blev født. Fast Forward – Vi flyttede alle fire til et nyt sted og startede på noget der skulle vise sig at være et nyt og skelsættende kapitel i vores liv.

Livsnyder vs. hamsterhjulet

Jeg har levet det liv, mange gør i dag. Det liv vi har lært om gennem hele vores opvækst og set alle de andre gøre. Det gælder hus, bil, børn, kæledyr og ægteskab. Man vågner op for at tage del i det samme hamsterhjul dag efter dag. Alt er planlagt to the “teeth” og man gør som man plejer og nååh ja – det alle andre forventer. Dette fungerer for rigtig mange kvinder, men bare ikke for mig. Jeg tror på, at vi som kvinder har en særlig styrke og evne til at tage vare på andre. Dog skal vi også huske at tage vare på os selv. Derfor vil jeg også skrive om, hvordan man kan skabe tid og plads til sig selv i en travl hverdag. Det er vigtigt at give sig selv den nødvendige omsorg og kærlighed.

Livsnyder handler også om kærlighed

Livet tilsmilede mig og dem der tror på karma, ville sige at den gode karma ramte mig. Jeg mødte en fantastisk mand der iøvrigt selv er en ægte livsnyder. En mand der elsker mig og mine børn, for dem vi er. Han har vist mig at det er muligt, at leve livet helt uden begrænsninger.

Jeg ser frem til at dele mine tanker og erfaringer med dig. Håber, at min blog vil være en kilde til inspiration for dig, der ønsker at leve livet fuldt ud og finde din indre styrke.